Freestyle
 
 
 
 
 

Suunto Hammer Trail Triathlon


Er fantastisk stolt og glad over gennemførsel og sejr på den første trail triathlon på den fulde distance i Danmark. Det var en vanvittig dag med det vildeste vejr og rute og meget hårdere end forventet.


Tak til Tejn IF for et unikt arrangement i særklasse. Tak til Signe, Line og Klara fordi I er så dejlige og Luna for utrættelig træningspartner. Tak til Sporten og New Balance for bedste sko ever (minimus trail Zero 117g) og til Werners cykleri for kontakt med Stevensbikes og en super cykel til lejligheden. Sidst tak til friluftlageret for deres støtte.


Det hele startede da jeg i vinters blev klar over, at trible IM i Silkeborg ikke blev til noget, godt for min ryg... Efter hurtigt opslag på fb og lyn feedback, blev jeg klar over at jeg måtte tilbage til Bornholm. (Sidst jeg var der blev det til dansk mesterskab på 24h løb). Udfordringen var om jeg kunne sidde på en MTB så relativ lang tid, er jo vant til bøjler.

Så startede lidt mental og praktisk arrangeren.

  1. 1.Min ryg skulle i bedring

  2. 2.Jeg skulle have en ny MTB uden at bruge for mange moneter

  3. 3.og største mentale udfordring var form plan da jeg 14 dg før skulle sidde i en bil én hel uge uden mulighed for træning hen over USA.


Yoga i Dansk Fitness gjorde klare fremskridt for ryggen og formkurven var opadgående ligesom moralen og træningsiveren. MTB'en lavede jeg en aftale med Stevensbikes og Werners cykleri og fik en fuldstændig fantastisk cykel, tak. Via Kevin fik vi også en aftale med friluftlageret og økonomisk så det hele lidt bedre ud. Af vigtigste træningspas vil jeg fremhæve 2x6t MTB pas og nogle dejlige forårsture på Øhavstien med Odense drengene, Thomas Andersen og Steenberg. Sidste regulære træningspas var i USA den 11. Juni 170km cykling op/ ned mt Palomar 2 gange, cyklen havde jeg lejet og den var ikke den samme efter :). Efter opholdet i USA og køreturen tværsover, i bil som hjælper, var hvilepulsen steget 12 slag og jeg måtte forcere lidt intensiv træning ind ugen op til racet. Det betød at jeg racemorgen var nede på hvilepuls 41, det gav lid nervøsitet mht. om jeg havde været for ivrig og ikke fokuseret nok på nedtrapning, sidste træning lægges op her på siden i løbet af ferien.


Selve "bornholmer konceptet" vil jeg beskrive som "back to basis" eller "bonderøvsstævne" ment på den fede måde! Information 15min før start og udlevering af numre, chip og badehætte helt op til start. Skiftezonen var en græsplæne med en bås til hver, ingen regler ingen fikundik :). Jeg vidste de bare har styr på det Kim, Lene og Jacob, garvede arrangører. Så for første gang på den fulde distance var der ingen nervøsitet. 100m fra
skiftezonen lå svømmestart, i den idylliske lille Hammersø, 4 gange 950m hele søen rundt. Svømmede alene stort set hele vejen, med stabile splits mellem 16.30 og 17.30 på hver runde, efter 500m satte jeg Kewin og havde ca 1min op til den førende, begge dog kun på den halve distance. 1:08:58 og 10min til nr 2 (tror den var lidt for lang, men WHO cares). På svømningen havde regnen overtaget det dominerende vejrbillede og det fortsatte intensivt de næste 3-4t. Min plan var en rolig 1. omgang MTB og herefter vurdere indsatsen.
Ruten viste sig at være noget mere hård end vi havde forestillet os. Dels var der nogle pæne stigninger med 15% dels var regnen så massiv, at føret blev virkelig tungt. 2-3km fladt skovstykke føltes pludselig som voldsom stigning og sving kunne ikke bare forceres uden care. Men en fed varieret rute var retten og jeg er meget stolt over disponeringen, hurtigste omgang var 2. Sidste og eneste krise var slut 3. /start 4. hvor jeg havde lidt svært ved at få energi ned. Det løste jeg med sandwich og matadormix samt cola. Flere gange under cyklingen mærkede jeg tendens krampetrækninger i inderlår, især når jeg kom til at træde lidt for hårdt op ad. Efter knap 9t cykling kunne Stevens få tiltrængt hvile og det var alene op til bentøjet at kæmpe videre. Først skulle benene lige vaskes, se billede
:

Igen var planen en "rolig" gratis omgang og derefter resterende 311/2km med hvad jeg nu havde i mig (havde ca 40min). Ingen tvivl om jeg gerne ville vinde, så jeg håbede det rakte til at holde Allan Lyngholm (2‘er) bag mig. Han havde tidligere bevist at trailløb ikke ligger ham fjernt, desuden var han lokal kendt med de fordele det gav på denne vanvittige rute. På papiret en lettere kuperet rute, i praksis små stejle skrænter og pga. regnen foregik det i mindre vandløb. Knap halvvejs gik ruten ind i landet og der kom lidt mere fart på inden vi ramte pløre og underskov incl. Små lokkende idylliske skovsøer der indbød mere til hvile end til maksimal udmattelse... Det lykkedes mig at finde en meget roligt tempo hvor kramperne ikke generede og hvor jeg ikke gik helt i stå, omend pulsen styrtdykkede til 125-133 (avs cykling 151) og det rakte til en tid på 14.44, vanvittigt vindertid på Ironman distancen...


Endnu engang tak til Tejn IF for fantastisk race og for bare at gøre det vi andre ikke tør og have tålmodigheden. Resultater og splits kan ses her






 

tirsdag den 2. juli 2013

Sejr På ironman distancen
 
 
Fremstillet på en Mac
næste >../9/14_Mors_100_miles.htmlshapeimage_7_link_0
< forrige../6/10_reflektion_2013.htmlshapeimage_8_link_0