Efter WM 24h timer i Polen sidste år, havde jeg egentlig droppet ultraløb konkurrencer for en tid, indtil motivationen igen var til stede. Der stod Triathlon på programmet. Ironman Wales var årets hovedmål den 8. Sept. I sommerferien fik jeg desværre/heldigvis (som man ser det) programmet for 1. Semester på "Master i Sundhedsfremme" på RUC og var faktisk kun kortvarigt i tvivl om at planerne måtte justeres - om jeg er sindssyg (Thomas Höfelsauers udlægning) eller blot har andre ting i livet må I selv afgøre. Efter kort forhandling med Signe om årets program, som fastsættes i januar, var der enighed om det passede OK ind i familielivet.
Så begyndte forberedelsen, hvilket især indebar en mindre træningsændring. Havde i over et år "kun" løbet ca. 70 km om ugen, heldigvis med nogle længere hyggeture med Odense drengene. Formen var faktisk relativt god, især takket være trappetræning og cykling frem og tilbage Odense.
Løbet på Mors er mere eller mindre unikt her i Danmark, med én lang rundstrækning ud i alle afkroge af Mors Ø. Fantastisk rute som kun kan anbefales, lidt lige som at svømme Thurø rundt (lige så vådt i hvert tilfælde :) Var på Mors første gang i 2009 (3.pl. I 15t19min) - faktisk fik løbet en afgørende betydning for mit løberliv, idet jeg her for alvor fik lyst til at løbe længere distancer. I 2010 var der gensyn med Mors som hjælper for Michael. Desværre formår jeg kun at overskue 2-3 konkurrencer på et år og Mors 100miles lå på ingen måder i kortene. Det var faktisk en kæmpe indre glæde jeg havde, da tilmeldingen var på plads men også spændt på den gode måde. Carsten Eriksen havde i 2011 vist vejen og havde snuppet rekorden. For mig gav det ingen mening ikke at forsøge og få den tilbage til Fyn.
Planen var enkel og langt efter ruteprofilen (se her). Jeg får desværre alt for ondt af mig selv, hvis jeg lægger for hårdt ud. Så de første 20-30km skulle pace ligge tæt på forventet gennemsnitlige slut pace (5:33 min/km). Ved de 40km kom første meget flade stykke på godt 5km her ville jeg forsøge at øge lidt inden vi kommer ind på stykke med godt 40km pænt kuperet terræn incl. diverse mindre trails. Herefter håbede jeg ligge på ca 5:30min/km og håbede så at kunne øge lidt frem til benene begyndte at brokke sig... Taktikken tog ikke højde for andet end mig selv - men inderst inde håbede jeg at de førende fra start ville ligge rigtigt hård ud og derved forhåbentlig få problemer til sidst. Jeg havde bl.a. Googlet Nordmanden som havde fantastiske tider på 100km og der var flere andre som på papiret så ud som seriøse konkurrenter, bl.a. Kim Hansen som løb med DM titlen på 100km
Jeg ankom til Mors med Michael Dideriksen kl. ca. 23 om fredagen, vi overnattende hos Jette og Johnny i Sundby. Fantastisk gæstfrihed tusind tak. Starten gik kl. 9.30, lidt familie fest over gensyn og møde med de andre løbere og arrangører :). Fuldstændigt efter planen lagde de førende to vanvittigt hårdt fra land. Jeg var sat med ca. over 30min allerede ved km 40. Jeg fulgtes med to andre som pacede mig en anelse og avs. sagde 5:24 efter 45km og mødet med de første rigtige stigninger. Den lokale "Bette Ø" satte pres på på stigningerne og satte mig flere gange. Heldigvis havde jeg en god hjælper der punktlig stod parat med hvad jeg ville have i hvert depot. Ved ca. 70km satte jeg ham og han kom aldrig op igen og slet ikke da jeg ved 75-80 igen begyndt at øge tempoet. Der var meldinger om mindre kriser forude og jeg holdte afstanden. Selv følte jeg mig godt løbende - problemer her var koncentreret om en øm lilletå (fra et møde med en sten) lidt stive fodled og problemer med at få fast mad ned. Især det sidste bekymrende mig lidt da det normalt er en af mine stærke sidder. Jeg lå dog stabilt med ca 50g kulhydrat/time. Ved omkring 110km kommer jeg op til Kim. Han brokker sig over nogle halvmystiske problemer med skinnebenet, som viser at være helt forsvundet - vi følges ad ca. en km i pace 5:15 hvorefter han sætter mig og får et forspring på flere minutter. Han har en flot let løbestil uden for mange medvbevægelser og så faktisk overraskende stærk ud. Igen kommer jeg tættere ved et depot og da han lidt senere skal for sig selv ved omkring 127km sætter jeg igen tempo og håber det knækker ham. Ved depotet på 130km en lade med starinlys og sofa løber jeg forbi Normanden der er kølet godt ned i kun t-shirts og korte løbebukser. Jeg kører en energibooster ind Michael har med og holder et godt tempo frem til næste depot. Her er det som om at det lange race og for mig relativt høje tempo samt det sparsomme energi indtag sidst på turen begynder at tære... de sidste omkring 5t er der ikke rigtig noget der smager mig, primære energikilde er energidrik (Purepower Rigtig godt). Jeg begynder at regne på hvad tempoet på sidste del skal være for at komme under Carstens tid fra '11 - normalt ikke noget godt tegn. Den konstante regn siden 30min inde i løbet medvirker ikke til begejstringen... Heldigvis havde rigtig mange Morsinge bevæget sig ud i natten og regnen langs ruten og hepper - fantastisk. Sidste 20km gennemføres med god støtte fra Michael og en konstant påmindelse til mig selv om at jeg kan følge planen helt til dørs med fuld fokus.
Løber i mål (her) til en fantastisk velkomst fra en pæn skare af tilskuere og fyrværkeri. Ubeskrivelig glæde strømmer ind - god plan er veludført og jeg har disponeret mit race efter bogen. Et varmt bad venter og en mobil fuld af lykkeønskninger, vildt. Tak til Michael for uundværlig hjælp, til Pinen og Plagen for et arrangement i Verdens klasse samt min dejlige familie der formår at holde mig ud i perioder som denne...
link til pulsfil og data fra Suunto Ambit her (går ud ca 1km før mål)
Billeder fra Mors 100miles facebook side:
Præmieoverækkelse
De gennemførende er bænketved præmiesermonien